Indhold i denne sektion:
30. juli 2018 Af: Dorte Ruge

Netværk for LOMA skoler – efter sommerferien 2018

Der er nu dannet et netværk af 9 skoler i 4 kommuner, der sammen ønsker at arbejde videre med udvikling og udbredelse af LOMA-tilgangen til skolemad. Det er en integreret tilgang, hvor elever deltager i planlægning, tilberedning og servering af sund skolemad som element i fælles mål i flere fag. Det fælles måltid kan fint suppleres af mad hjemmefra, således at familierne får øget fleksibilitet samtidig med at skolen tilbyder et sundt måltid mad. Evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut af virkninger for skolerne at at deltage i LOMA projektet fra 2015-2017 viste at det skabte begejstring, mere trivsel og bedre relationer på skolen. Både blandt elever, blandt elever og lærere og blandt medarbejderne. Endvidere øgede eleverne deres handlekompetence indenfor viden og sundhed, ifølge UCL’s følgeforskning. Du kan se rapporterne på www.lomaskole.dk Er din skole interesseret i at komme med i Netværket af LOMA skoler, så skriv til os på doru@ucl.dk.

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar

Om denne side