Pædagogik og didaktik i LOMA-undervisning
I forbindelse med gennemførelse af LOMA projektet anvender vi begrebet ‘LOMA-undervisning’. Det dækker over de LOMA-undervisningsforløb som lærere, pædagoger og køkkenpersonale sammen planlægger og gennemfører med en klasse, en gruppe eller en årgang. LOMA-undervisning omfatter som regel følgende elementer:
- Børnene deltager i planlægning, tilberedning og servering af sunde måltider på skolen
- I skolen sker det på en måde, der er integreret i Fælles Mål i flere fag, fx. dansk, matematik, naturfag, madkundskab, billedkunst.
- Børnene har indflydelse på aktiviteterne jf, IVACe modellen, der anvendes til at tilrettelægge graden af børnenes involvering. Se model for IVACe model i LOMA-undervisning
- Der arbejdes undersøgende, tværfagligt og projektorienteret.
- Der anvendes på forskellige måder et begreb om madlandskaber. Det er også et læremiddellandskab. Det kan anvendes til at analysere, udforske og forandre den måde som mad i skolen og dagtilbud fungerer på, og hvordan børnene kan lære af det i forhold til fælles mål. Se model for et LOMA-madlandskab
- Der indgår ekskursion til en lokal fødevareproducent I forløbet. Ekskursionen understøtter det valgte tema.